Sider

søndag den 10. februar 2013

Tyve prikkede på stribe


Er der noget bedre, end tilfredse kunder? Nej vel?
Du husker måske mine orange dækkeservietter, som jeg fik en bestilling på inden jul? De blev sendt for et par uger siden, og straks Postmand Per havde leveret dem i København, kom der en rigtig sød mail retur - "Vi er helt vilde med dækkeservietterne, kan du lave tyve mere? I blå? - og med den prægede hvide voksdug på bagsiden"

Selvfølgelig kunne jeg sy en stak mere i en skøn, forårsagtig skyblå variant med prikker - jeg elsker kreative kunder, der selv har en ide til farver og mønstre - og rigtigt gerne farvestrålende varianter.

Som sagt så gjort, Postmand Per får i morgen endnu en pakke med til København - og mon ikke der bliver kommenteret på det farvestrålende frokostbord.

søndag den 3. februar 2013

Når bare kaffen er varm


Kaffefrakke, kaffevarmer, stempelkandefrakke - Kært barn har mange navne - men det er altså een og samme ting i min butik :-) Og de sidste par måneder har det været den største salgsvare i Silverfern.dk - lidt til min overraskelse. Det viser sig, at Bodum ikke længere laver disse 'frakker' til deres stempelkander, og kunderne er derfor gået på opdagelse på nettet istedet og landet på www.silverfern.dk - og det klager jeg bestemt ikke over!


Værkstedet arbejder i øjeblikket på højtryk for at være på højde med situationen, og jeg kører i morgen til Stof og Stil for at hente flere af de gode stoffer. Så bare kom an - der er nok til alle!

 
 
 
Hvilken en er din favorit? Og er der en farve eller mønster jeg mangler?